YDELSER

når det skal virke og ikke bare se flot ud på papiret

Jeg arbejder med hele mennesket – og hele organisationen , fordi sorte tal kræver mennesker, der trives og ikke brænder ud.


Her finder du mine ydelser, som skaber sammenhæng mellem strategi, mennesker og resultater.


Det behøver ikke være kompliceret, men kræver konkrete greb. Selv små justeringer kan gøre en stor forskel.


Skal vi komme i gang?

- omsæt gode intentioner til konkrete handlinger

- for medarbejdere, ledere og selvstændige

- for medarbejdere, ledere og selvstændige

- for organisationer der har brug for hands-on sparring i hverdagen

Inspirationsworkshop - fra strategi til fremdrift

omsæt gode intentioner til konkrete handlinger

Har I en strategi, der giver mening – men er svær at få til at leve i hverdagen?

I denne inspirationsworkshop undersøger vi, hvordan jeres strategi kommer til live i praksis. Vi dykker vi ned i de muligheder og potentiale, der endnu ikke er forløst i virksomheden – og konkretiserer retning, rammer og roller – som kan hjælpe jer derhen.


Jeg hjælper jer med at se hele vejen rundt om virksomheden, så vi sammen kan spotte de lavthængende frugter, I kan handle på med det samme. Derudover ser vi på, hvordan den enkelte kan bidrage med sine unikke styrker til fællesskabets formål.


Inspirationsworkshoppen er for jer, som:

 

  • Har brug for friske øjne på hverdagen og strategien i virksomheden.
  • Ønsker sparring på reelle dilemmaer, I står med i hverdagen.
  • Vil finde praktiske løsninger, der kan omsættes til handlinger I kan begynde med det samme.

 

Efter workshoppen har I:

 

  • Et konkret overblik over næste skridt, så I ikke bare har en strategi, men lever den.
  • Indsigter i, hvordan I kan skabe mere mening og fremdrift i det, I allerede gør.
  • En ny forståelse af, hvordan strategi, daglig praksis og adfærd kan smelte sammen.

 

 

Find din genizone og sæt den i spil

omsæt gode intentioner til konkrete handlinger

Din genizone er det sted, hvor du blomstrer. Der, hvor det føles let og meningsfuldt at bidrage, fordi du er i kontakt med det, der falder dig naturligt – nemlig dine talenter, erfaringer og værdier.

 

Når du arbejder ud fra dine naturlige talenter og styrker kombineret med din faglighed og erfaringer, vil du opleve større trivsel og højere energiniveau. Det ved vi fra forskningen.

 

I forløbet ’Find din genizone og sæt den i spil’ tager vi udgangspunkt i dine talenter og finder frem til dér, hvor du er i dit helt rette element – nemlig i din genizone. 

 

Sammen sætter vi rammen for forløbet, så du kan udfolde hele dit potentiale – uanset om du er medarbejder, leder, selvstændig eller hungrer efter at forløse det potentiale, du kan mærke, du har, men ikke kan se. 

 

Forløbet er for dig, der:

 

  • Er leder og længes efter at lede fra et mere ægte sted. Måske har du været leder i flere år og glemt, hvad der driver og motiverer dig.
  • Er soloselvstændig og vil bygge en forretning ud fra det, der nærer dig – samtidig med at du møder dine kunders behov.
  • Er i overgang – og kan mærke, at der er mere i dig, som endnu ikke er foldet ud. Du har et uforløst potentiale og du er klar til en opdagelsesrejse ind i dig selv.

 

Du får:

 

  • En talenttest med personlig feedback.
  • 5 sessioner à 75–90 min. med sparring, refleksion og hjemmeopgaver.
  • En tryg ramme med støtte hele vejen.

 

Efter forløbet vil du:

 

  • Have større klarhed over og forståelse for dig selv og din unikke genizone – og hvordan du sætter den i spil.
  • Forstå, hvordan du bedst skaber værdi – uden at miste dig selv.
  • Kunne stå stærkere i dig selv, også når hverdagen udfordrer.

 

Med forløbet sætter du dig selv i førersædet og styrer målrettet hen imod dine drømme og visioner.

 

Dét tør jeg godt kalde en investering for livet i dig selv.

 

Stærkere sammen, når vi bruger vores individuelle talenter

forløb for ledere og deres teams

Et team er ikke stærkt, fordi alle kan det samme – men fordi I supplerer hinanden. Når vi kender og bruger vores talenter, bliver det lettere at samarbejde, lettere at forstå hinanden – og lettere at skabe resultater sammen.

 

Ofte bruger vi dog alt for meget tid på opgaver, vi ikke er naturligt gode til. Energien bliver drænet og resultatet sjældent helt godt.

 

Det er der heldigvis råd for.

 

I dette forløb arbejder vi med at sætte spot på jeres individuelle talenter og hvordan I kan bringe dem i spil på en ny og mere brugbar måde, som gavner jer i jeres samarbejde.

 

Vi sætter ord på, hvad I hver især bidrager med, og hvordan I i fællesskab skaber en arbejdsplads med trivsel, energi og fremdrift.


Forløbet er for jer, der:

 

  • Vil løfte samarbejdet med udgangspunkt i jeres naturlige styrker.
  • Ønsker mere flow og energi i teamet.
  • Vil skabe retning, rammer og roller med respekt for forskellighed – til glæde og gavn for samarbejdet, for trivslen, og for forretningen.

 

I får:

 

  • Individuelle talenttests og feedback til hver deltager.
  • Et teamoverblik, hvor I ser det samlede billede over jeres styrker.
  • En workshop, hvor I lærer at bruge jeres forskelligheder som styrke – og lærer hvordan I kan støtte hinanden på daglig basis i en travl hverdag.

 

Efter forløbet vil I:

 

  • Forstå hinandens unikke talenter og behov.
  • Turde navigere i det, der er vigtigt – sammen.
  • Opleve større trivsel, bedre samarbejde og en stærkere fælles retning.

 

Forløbet handler i bund og grund om, at styrke båndene mellem jer i teamet, så I bruger jeres energi hensigtsmæssigt, skaber fremdrift og en forståelse for hinanden.

 

Er du leder for et team?

 

Så er der også et stort potentiale for udvikling af din egen rolle. Sætter du dig i førersædet med retning mod det positive, vil du udvikle et team, der trives, hjælper hinanden, er effektive, motiverede og som er bevidste om egne styrker og svagheder – både privat og professionelt.

 

 

Sparringsforløb for ejerledere og selvstændige

???

At drive din egen forretning kan være både meningsfuldt og krævende. Det, der startede som en drøm, kan med tiden blive til drift. Og midt i det hele kan du miste forbindelsen til dét, der engang tændte din indre ild.

I sparringen mødes vi i et ærligt og fortroligt rum, hvor du får støtte til at genfinde retning, motivation og balance – både for dig og din forretning. Vi sætter fokus på det, du er naturligt god til, og det du gerne vil – og skaber fremdrift med afsæt i din virkelighed.

 

Sparringen er for dig, der:

 

  • Har mange kasketter og savner overblik og struktur.
  • Ønsker at komme ud af driften og ind i en mere ledende rolle eller ønsker at blive i driften og overlade ledelsesansvaret til en anden.
  • Vil skabe en forretning, der passer til den, du er – og de værdier, du står for.

 

Du får:

 

  • En erfaren sparringspartner, der forstår både mennesket og forretningen.
  • Et forløb tilpasset dine behov og udfordringer.
  • Konkrete idéer og små skridt, der skaber reel forandring.

 

Det handler ikke om at løbe hurtigere. Fokus i sparringsforløbet er at rykke dit tættere på at fremtidssikre din forretning – både økonomisk og menneskeligt.

 

Og det gør du, når du står tydeligt – og handler med retning.  

 

 

Hyr mig ind i hverdagen

???

Når I har brug for sparring, overblik og én, der kommer ind i organisationen med et eksternt blik på jeres processer, kan I hyre mig ind midlertidigt.

 

Nogle gange er der ikke brug for store projekter og lange forløb. I har brug for en, der kan træde ind i jeres virkelighed, forstå den og hjælpe jer videre.

 

Og det er her, jeg kommer ind i billedet.

 

Hvad hjælper jeg jer med?

 

  • Sparring tæt på ledelsen og nøglepersoner i organisationen
  • Overblik og retning
  • Optimering af arbejdsgange og processer
  • Forankring af beslutninger, så de bliver til handlinger

 

Hvordan skal samarbejdet se ud?

 

Det korte svar: Det afhænger af, hvad I har brug for.

 

Jeg tilpasser mig jer og jeres situation og jeg kan derfor tilbyde:

  • Få timer om ugen
  • En fast dag om måneden
  • Eller en afgrænset periode, hvor der er ekstra behov

 

Det handler ikke om, at vi skal lave store forandringer for forandringens skyld. Tværtimod. Mit fokus er at supportere jer, så I får det, I allerede har til at fungere bedre.